🖇️

Hvilke kontrakttyper tilbyder Officeguru?

Hos Officeguru findes der to forskellige kontrakttyper for vores store udvalg af services: Abonnement og Engangsydelser. Vi guider dig til, hvilke services de to type kontrakter dækker over.

Abonnement

Abonnement bruges typisk til services, der er løbende, som f.eks. frokostordning, planteservice eller rengøring. Der findes to forskellige abonnement prismodeller nemlig fleksibel pris eller fast pris. Disse bestemmer, hvordan kunden bliver faktureret.

Fleksibel pris

Fleksibel pris benyttes ved services, hvor frekvensen og mængden på en ydelse ændrer sig fra måned til måned. For eksempel gælder dette for frugtkurve, hvor behov og antal variere hver måned. Hvis du vælger at oprette en kontrakt med en fleksibel prismodel, så er dette ensbetydende med, at du som partner kan tilføje ordrer, hvor mængden og frekvensen differentiere fra uge til uge eller dag til dag. Kunden vil i dette tilfælde kun betale for, hvad de modtager hver måned.

Fast pris

Fast pris benyttes ved services, hvor mængden og frekvensen er nogenlunde konstant, som for eksempel ved rengøring eller vinduespudsning. I denne prismodel bliver der regnet en samlet månedlig pris. Med en kontrakt med fast pris abonnement, vil kunden altså blive faktureret for den samme faste pris hver måned.

Engangsydelse

Ved Engangsydelser gælder det om enklere kontrakter, der typisk anvendes til specifikke, enkeltstående opgaver som f.eks. VVS-arbejde eller opsætning af TV. Denne type kontrakt er ideel for tjenester, der leveres en enkelt gang eller over en kort periode.

Oprettelse af kontrakter

Lær meget mere om de forskellige kontrakttyper og hvordan du opretter hver enkelt kontrakt i denne guide.

Spørgsmål❓

Hvis du har nogle spørgsmål eller behov for yderligere support, er du mere end velkommen til at tage kontakt. Den hurtigste måde at få fat på os, er gennem platformens chatfunktion.

☎️
+45 43 99 15 29