Hvordan tilpasser jeg, hvem der er opgaveansvarlig?

Hvordan tilpasser jeg, hvem der er opgaveansvarlig?

På Officeguru kan du skræddersy din profil, så du kan angive en specifik kontaktperson for hver opgave og bestemme præcis, hvem der skal modtage notifikationer. Dette sikrer, at den rette person i dit team vil blive underrettet uden at de resterende medlemmer unødvendigt bombarderes med beskeder. Med denne guide kan du udnytte disse funktioner til at optimere kommunikationen og effektivisere dit workflow.

Sådan indstiller du Kontaktperson og Notifikationsmodtager ⚙️

Når du har oprettet et tilbud på en opgave, vil sektionen Opgaveansvarlige blive synlig. Her kan du foretage nødvendige tilpasninger ved at trykke på Rediger.

image

Brug dropdown-menuen til at vælge Kontaktperson og Notifikationsmodtager på opgaven. Husk at klikke på Godkend for at gemme dine ændringer.

image

De opgaveansvarliges roller 👥

Kontaktpersonen vil blive vist for kunden som den primære kontakt. Vær opmærksom på, at der kun kan være én kontaktperson af gangen for en given opgave. Bemærk, at personen, der opretter et tilbud, automatisk bliver sat som kontaktperson for opgaven og dermed også notifikationsmodtager.

Notifikationsmodtager inkludere automatisk den angivne kontaktperson, men du kan her tilføje flere personer i drop-down menuen. Alle tilføjede personer vil modtage notifikationer om nye beskeder, accepterede eller afviste kontrakter, mv.

Spørgsmål❓

Hvis du har nogle spørgsmål eller behov for yderligere support, er du mere end velkommen til at tage kontakt. Den hurtigste måde at få fat på os, er gennem platformens chatfunktion.

☎️
+45 43 99 15 29